Prøv legen for fællesskabets skyld

I en tid hvor vi synes at kæmpe mere imod hinanden i stedet for med hinanden rummer legen potentiale for at genfinde fællesskabet. Det fantastiske ved legen er, at her kan modsætninger mødes og bevæges. Her handler det ikke om at vinde, men om at suspendere virkeligheden.

ASTRID TYHRSTING forfatter

En gåtur lørdag formiddag i Fælledparken er blevet en frisk weekendrutine, hvor jeg oplever en fornyet energi oven på hverdagens hast og jag. I parken er der både lyst og luft nok til at kunne trække vejret dybt og længe. Åndehullet er placeret på Østerbro i København. Det fremgår tydeligt, at Fælledparken bliver besøgt af andre end mig året rundt. På mine lørdagsture i parken møder jeg stimer af motionister og folk, som går ture med både hunde og barnevogne. På midten af parkens store plæner emmer der af aktiviteter, hvor særligt fodboldklubberne har fundet en perfekt ramme til at træne og spille kampe.

Jeg har altid tænkt Fælledparken som en scene, hvor aktive mennesker kommer og får afløb fra hverdagens rutiner. Her er der plads til fysisk udfoldelse og leg i fællesskabets ånd. Hvad der til min store ærgrelse slog mig for nyligt, på en ellers smuk og solrig gåtur i forårsvejret var, at det moderne menneske som jeg så for øjnene af mig ikke legede. Det jeg havde forestillede mig var leg med en fodbold var gået tabt i sporten. Det jeg iagttog var to igangværende fodboldkampe, hvor unge og energiske mænd kæmpede side om side om at være den hurtigste, stærkeste for i sidste ende at kunne overgå modstanderen. Midt på banen løb dommerne febrilsk rundt med en fløjte og et skarpt øje på fodboldspillerenes opførsel. Begge dommere styrede kampen med hård hånd, og overvågede, at alle spilleregler blev overholdt.

Træernes hvisken og lyden af fodboldstøvleres skiftende stød mod bolden kombineret med et par tilråb til modstanderne, var de eneste lyde i parken. Jeg stoppede op og undrede mig over, hvor lyden af latter var blevet af? Midt i spillernes fokus på teknik og præstation blev charmen, overraskelsen og dermed latteren, som kendetegner legen udelukket.

Da jeg forlod parken, var det min fornemmelse at have overværet udfoldelsen af princippet om at finde en vinder og en taber. Et princip som foldes ud overalt i det danske samfund. Vi skaber vindere og tabere på job, i familierne og i fritiden. Det særlige ved fodboldkampe i Fællesparken denne lørdag var princippets tilsyneladende globale udbredelse. Uanset om kampene blev gennemført af hold bestående udelukkende af etniske danskere eller af unge med anden etnisk baggrund var princippet det samme: vind og tab.

Midt i spillernes hårdt fortjente pusterum var der ingen som syntes at have interesse i etablere et fællesskab med de andre på tværs af holdene. Konklusionen er, at de samme særinteresser som samfundet afspejler i forskellige grupperinger også blev opretholdt på plænen i den ellers smukke park. Muligheden for et lystfyldt og aktivt samvær uden hensyn til køn, etnicitet, klasse eller politisk interesse fandt aldrig sted.

Danmark har en befolkning som mange gange tager afstand fra at integrere hinanden i sporten såvel som i samfundet. Det gælder for det enkelte individ om at forsvare de elementer af den så stærkt attråede kultur, som de har erobret. I denne position har legen en afskrækkende virkning. For legen tvinger os til at sætte det sociale højere end legen- og os selv. Det er det legende menneskes ansvar at ”holde inde, mens legen er god” for at undgå at den svage går ”grædende af leg”. Det er i en sådan situation, hvor legen ville kunne have effekt, fordi den tvinger os til at være sociale og spille på samme banehalvdel.

I Danmarks nuværende situation, hvor indflydelse fra udefrakommende præger samfundet med splid mellem forskellige grupperinger, er der i høj grad behov for aktiviteter, som ikke udelukkende drejer sig om præstationer og færdigheder. Samfundet kalder på aktiviteter, der orienterer sig mod leg og lyst. Aktiviteter med livsglæden som formål. Det er inden for en ramme af leg, lyst og livsglæde, der er mulighed for aktiviteter mellem mennesker uanset alder, køn, etnicitet og sociale klasser. Aktiviteter som kan opbløde stivnede vinder – og taber principper og størknede hierarkier.

Fælledparkens grønne arena indbyder til afslappede og reakreative samværsformer, hvor et mangfoldigt fællesskab igen kan blomstre i en grøn kulisse. Legen kunne blive en kommentar til sporten sammenbidte træningslid, som på mange måder afspejler Danmarks individualistiske og konkurrencepræget samfund. Fælledparken har potentiale til at skabe et rum, som alternativ til samfundets hykleriske opdeling mellem forskellige grupperinger i samfundet. Den naturlige glæde ved legen er alt sammen en påmindelse om, hvad det hele handler om.

Comments

comments